En Partybus giver festen en kickstart
Kender du spørgsmålet: Hvor skal vi holde festen – og hvordan sikrer vi os, at det bliver den sjoveste fest i verdenshistorien? Svaret er: En partybus giver jer den fedeste fest, I nogen sinde har prøvet. Der er fuldt tryk på, allerede når bussen slår dørene op, og rytmerne dunker jer i møde, mens flaskerne klirrer om kap inde i den luksuøse kabine. Og så er der bare fest til den lyse morgen, hvis I har lyst.
Spørgsmål & svar om partybusser
En partybus er et begreb, der dækker over mange ting. Du kan leje en bus som et festligt indslag i forbindelse med en fest – du kan lade bussen danne ramme om hele festen – eller du kan bruge bussen til 100 andre ting. Kun din fantasi sætter grænserne.
Vi har samlet nogle gode spørgsmål og svar om partybusser, som nok skal gøre dig klogere på, hvad en partybus duer til.
Hvad kan en partybus bruges til?
Her er en liste over nogle af de almindeligste ting, danskerne bruger partybusser.
Men måske har du selv en idé eller to…
- Polterabend
- Gallafester
- Fødselsdage
- Studenterfester
- Sidste skoledag
- Klassefester
- Strandfester
- Julefrokoster
- Firmafester
- Gadefester
- Sports- og koncertudflugter
- Reklameevents
- Sports-, koncert- eller firma-roadshows
- Limousinekørsel
Ja – eller bare kør en lang tur ud i det grønne og nyd den perfekte opvartning og jeres eget gode selskab. Partybussen kan lidt af hvert. En partybus kan lejes i København, Århus, resten af Jylland og Sjælland – ja faktisk over næsten hele Danmark!
Hvem sørger for hvad?
At leje en partybus er et meget fleksibelt koncept. Du kan sådan set selv bestemme, hvor lidt eller hvor meget du ønsker at få med ombord.
Det mest normale er at leje en partybus med fri bar og chauffør. Så kommer festbussen rullende, og du og dine gæster skal bare stige indenfor og nyde køreturen med gode drinks, øl og bobler samt fuld musik, mens I er undervejs til festen, kirken eller ud i byen. Eller I bliver i bussen, til I skal hjem igen.
I kan også få professionelle bartendere og dygtige servitricer ombord. Ja, nogen ønsker ligefrem topløs betjening – det meste kan lade sig gøre.
Skal bussen udsmykkes specielt, kan det naturligvis også arrangeres. Mange firmaer, der bruger partybusser, har naturligvis særlige ønsker til udsmykningen. Og brudepar ønsker ofte blomster.
Og så er der underholdningen undervejs. Ønsker I ’bare’ fed musik, eller hvad med karaoke, en vin eller whiskysmagning eller et burlesque-show…?.
Hvor mange kan vi være?
Du kan typisk leje partybusser for cirka 16 til 50 gæster. Og den typiske partybus vil være indrettet med velassorteret bar, et godt musik- og lysanlæg samt dansegulv. Og toilet, naturligvis!
Uha, det lyder dyrt, tænker du måske. Priserne vender vi tilbage til, men husk lige, at I sparer taxaer, parkeringsafgifter, fartbøder, klip i kørekortet og alt besværet med at finde frem og tilbage.
Også til udendørs fester?
Når det koldt, vådt, mørkt og blæsende, er det selvfølgelig rart at opholde sig indenfor i den lune festbus med kolde drinks og varme mennesker omkring sig.
Men i den lyse tid med højere temperaturer udenfor, kan du leje en party- eller bar-bus som mobilbar og rullende diskotek. Så hvis du vil holde strandfest, garden party, skovtur eller bryllup i det grønne, så kommer drikkevarerne og musikken trillende ud til dig.
Foruden bar og musik har festbussen også toilet ombord. Der er også borde og stole til et hav af mennesker og markiser, når duggen begynder at falde. Musikken kan spiller både indenfor og udenfor, og du kan få vist billeder eller film på den udvendige fladskærm.
Så ja, en partybus kan i dén grad bruges til den næste udendørs fest.
Må man selv bidrage med noget?
Som sagt er en partybus et totalt fleksibelt koncept. Du kan bede udlejeren om at sørge for det hele, men du er også meget velkommen til selv at sørge for underholdende indslag undervejs.
Mange sørger for eksempel for, at der en dygtig fotograf til stede. Som regel er der masser af sjove fotos, som gæsterne kan hygge sig med bagefter.
Eller hvad med at arrangere en flot, rød løber, så gæsterne træder ombord som de kongelige eller de kendte skuespillere ved Oscar-festen i Hollywood.
Sjove hatte, specielle kostumer, trykte materialer, bannere, produktpræsentationer og samples, særlige smagsprøver, sportsrekvisitter, musikinstrumenter – det ER vitterlig kun din egen fantasi, der sætter grænserne for, hvad der kan komme med ombord på partybussen.
Og du er velkommen til selv at sørge for det meste for at holde prisen nede. Det eneste, som udlejeren altid vil sikre sig, er, at bussen er (næsten) lige så pæn og ordentlig, når du og dine gæster forlader den, som da I steg ombord tidligere på dagen.
Partybus priser: Hvad koster partybus udlejning?
Der er mange forskellige udlejere af partybusser i Danmark – og mange forskellige bustyper – så man kan ikke sige noget helt entydigt om prisen. Men vi har forhørt os rundt omkring og er kommet frem til nogle cirkapriser, som du kan tænke lidt over.
Bemærk – alle de nævnte partybus priser er inklusive moms…
En festbus med en chauffør og en bartender – inkl. transport:
- Opstart ca. 900 kr.
- Herefter ca. 900 kr. per time
- Mindst 2 timers leje
Med hensyn til drikkevarer er der mange modeller. Her er et par af de mere gængse:
- ”Buskort” ca. 250 kr. per person – med 10 klip, som dækker udskænkning af 10 genstande øl, vand, vin eller spiritus
- ”Fri bar” for 15 personer i 2 timer ca. 430 kr. per person – omfatter i alt 1500 genstande
- ”Fri bar” for 20 personer i 4 timer ca. 475 kr. per person – omfatter i alt 2000 genstande
En lille advarsel: Udlejerne af partybusser er utroligt flinke og tolerante, men de har selvklart et ansvar for både mennesker og udstyr. Derfor forbeholder de sig altid ret til at stoppe festen, hvis gæsterne bliver for vilde eller til fare for sig selv eller andre. Og i disse tilfælde refunderes indbetalte beløb ikke.
I den mere kuriøse afdeling skal det nævnes, at nogle udlejere tager helt op til 1.000 kr., hvis en af gæsterne kaster op uden for toilettet. Så husk lige at spørge når du ringer for at booke en partybus.