Alt om bryllupskørsel i Danmark
For de fleste mennesker, er et bryllup det største i livet! Man har fundet den person man elsker og ønsker at tilbringe livet sammen med – meget større bliver det vidst ikke!
Hvis dig og din kæreste er i gang med at planlægge jeres bryllup, men mangler at arrangere bryllupskørsel, så er du kommet til det rette sted. I denne artikel fortæller vi dig nemlig alt, hvad du har brug for at vide om bryllupskørsel; hvorfor man skal bestille bryllupskørsel, hvad det koster osv. og hvis der er et spørgsmål vi ikke besvarer, så kan du altid kontakte os.
Hvorfor skal man overhovedet bestille bryllupskørsel?
Det skal man heller ikke nødvendigvis, men mange ønsker at deres bryllup skal være gennemført og her kan bryllupskørsel være en del af hele det setup. Men hvis pengepungen ikke er så stor eller hvis man hellere vil prioritere anderledes, så kan man sagens droppe bryllupskørsel og i stedet køre i sin egen bil eller måske leje en fin bil af en bekendt.
Fordelen ved at bestille bryllupskørsel er, at det er prikken over i’et. At planlægge og afholde et bryllup er fantastisk, men det er også hårdt for brudeparret. Et af de små åndehuller de kan have sammen i løbet af bryllupsdagen er, når de skal til- eller fra brylluppet. Derfor ser mange kommende brudepar bryllupskørsel som en god mulighed for, at komme ned i gear og nyde, at det er deres dag. Mens de bliver fragtet sikkert af sted, kan de nyde et koldt glas champagne og forberede dem stille og roligt på resten af dagen, som bliver både spændende, hyggelig, fyldt med kærlighed, men måske også en lille smule stressende.
Hvad koster bryllupskørsel?
Priserne varierer meget alt efter, hvor i landet man befinder sig, hvilken bil man ønsker til sin bryllupskørsel samt hvor lang tid man ønsker at køre. For at give dig et indblik i, hvad bryllupskørsel cirka koster, har vi fundet tre priseksempler, der kan give dig en indikation.
• En flot klassisk bil med chauffør og 2 timers kørsel koster cirka 1.500 kroner
• En traditionel hvid eller sort limousine koster cirka 1.500 – 2.000 kroner for en time
• En sjov gammel Fiat 500 koster cirka 1.400 kroner for 2 timer
Som du kan se, så er der ikke den store prisforskel på de forskellige køretøjer. Derfor handler det i høj grad om, hvilket transportmiddel der passer bedst til lige præcis jeres bryllup.
Hvor kan man bestille bryllupskørsel henne?
I Danmark findes der mange steder, der tilbyder bryllupskørsel til det kommende brudepar. Her på hjemmesiden har vi listet en masse forskellige steder, der tilbyder limousinekørsel.
Find bryllupskørsel i din by
Hvis din by ikke er på kortet, så vælger du blot den nærmeste by. Herefter kan du i ro og mag klikke dig videre til de enkelte limousinefirmaer og finde det tilbud, der passer dig bedst.
Hvis du bare vil have ét godt sted, at bestille bryllupskørsel, så vil vi anbefale dig at kigge nærmere på BookAclassic. Firmaet er landsdækkende, har fine priser og så har de et omfattende ( kæmpestort) udvalg af flotte køretøjer! Samtidig kan du nemt beregne pris og booke tid til din bryllupskørsel online hos dem – og det er smart, når tiden er knap.
Hvilken bryllupsbil skal vi vælge?
Det er et rigtig godt spørgsmål og vi ville ønske, vi kunne give dig svaret på det, men det kommer i høj grad an på, hvilke type bryllup I ønsker jer og til dels også hvor stor jeres pengepung er. I Danmark findes der heldigvis mange muligheder for bryllupskørsel, så det er reelt kun jeres fantasi, der sætter grænser. Her kommer et par gode muligheder:
Ankom med stil: Den eksklusive lange limousine
Den traditionelle limousine har altid været populær, når man skulle køres fra A til B på en eksklusiv og behagelig måde. Priserne er efterhånden også kommet ned i lejde, hvor alle kan være med og når man sammenholder pris med komfort og service, så er en limousine et godt valg til bryllupskørsel, hvis man ønsker noget lidt udover det sædvanlige.
Et klassisk valg: En flot gammel klassisk bil
Den vel nok mest lejede biltype til bryllupskørsel er en flot gammel klassisk bil. De findes i mange modeller, men fælles for dem er, at de er rigtig flotte at se på og så passer de til de fleste typer af bryllupper. Prisen er lidt lavere end en limousine, så det er også en grund til at vælge denne type. Hvis du ønsker inspiration til, hvordan en klassisk bryllupsbil kunne se ud, så kan du f.eks. se disse flotte biler.
For de lidt skøre: En anderledes og sjov bil
Hvis jeres bryllup ikke skal være så højtideligt, så er det oplagt at tage fusen på gæsterne og ankomme/ tage af sted i en anderledes og lidt sjov bil. Fordelen er, at prisen ofte er noget lavere end både den traditionelle limousine og den klassiske bil og samtidig, er det også bare lidt sjovt. Disse typer af biler bliver ofte brugt i udlandet (billedet er fra Italien), hvor man i Danmark er mere tilbøjelige til at vælge en mere klassisk og traditionel løsning til sin bryllupskørsel.
Det maskuline valg: Amerikanerbilen
Stod det til mange mænd, så ville antallet af amerikanerbiler til bryllupskørsel nok være en del højere end det er tilfældet, men som bekendt, har mænd ikke alt at sige. Alligevel, er der flere par, der vælger en amerikanerbil til deres bryllupskørsel. En ”amerikaner” er ikke videre bekvem, men til gengæld så skiller den sig markant ud i gadebilledet, den er til at betale og så passer den godt til et rigtigt Las Vegas bryllup.
Har du andre spørgsmål til bryllupskørsel?
Vi arbejder løbende på at forbedre hjemmesiden, men vi kan ikke gøre det uden din hjælp!
Så hvis du har et spørgsmål til bryllupskørsel, som vi ikke har svaret på, så send os en mail. Så sørger vi både for, at svare på din mail og opdatere vores artikel om bryllupskørsel, så alle vores andre besøgende også får gavn af dit spørgsmål. Mange tak for din hjælp!
Gode links til dig der skal giftes
Held og lykke med at finde den perfekte bryllupskørsel!